Du befinder dig i et område, hvor der ikke er åbnet for Annoncer endnu. Se, hvor Annoncer kan benyttes af Pinterest Business-konti. Få mere at vide

Målretning hjælper dig med at nå ud til mere specifikke persongrupper ved at kombinere oplysninger om dine kunder med oplysninger om, hvordan folk bruger Pinterest. Du kan målrette mod en persongruppe ud fra besøgende på websitet; en uploadet kundeliste med e-mails eller mobilannonce-id'er (annonce-id'er til Android); en engagementsmålgruppe, som har interageret med pins fra dit registrerede domæne; eller en målgruppe med samme adfærd som en, du allerede har.

Tilgængelige målgrupper på Pinterest

Få flere oplysninger om de forskellige typer af målgrupper på Pinterest, nødvendige krav, og hvordan du konfigurerer dem.

Målretning mod tidligere besøgende identificerer folk, der allerede har besøgt dit website, så du kan målrette mod dem igen på Pinterest.

Du skal konfigurere Pinterest-tagget, inden du kan oprette gæstemålgrupper. Tilføj basiskoden på alle siderne på dit website, og tilføj hændelseskoden på de sider, hvor du vil spore handlinger.

Du kan oprette en målgruppe, der er baseret på en eller flere specifikke hændelsestags på dit website eller på en eller flere sider, som folk har besøgt på dit website. Du kan f.eks. målrette dine pins mod besøgende, der har lagt en bestemt produkttype i deres indkøbskurv, men ikke gik til kassen. Eller målrette mod besøgende, der har besøgt bestemte webadresser, f.eks. din kasseside eller bekræftelsesside.

Opret en ny målgruppe for besøgende på dit website

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Målgrupper under Virksomhed
  4. Klik på Opret målgruppe.
  5. Vælg Besøgende på website
  6. Angiv et målgruppenavn og en eventuel beskrivelse
  7. Vælg din konverteringskilde
  8. Angiv det forudgående antal dage, du vil spore besøgende fra, og vælg Inkluder tidligere trafik (valgfrit)
  9. Klik på Valgfri filtre, hvis du vil tilføje et filter til din målgruppe
  10. Klik på Opret.

Når du har oprettet din målgruppe, opdateres målgruppens størrelse på siden Målgrupper i Ads Manager inden for 24 timer. Hvis du vil slette en målgruppe, skal du klikke på papirkurven på målgruppesiden.

Målret mod en eksisterende målgruppe for besøgende på dit website

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Opret kampagne under Opret
  4. Klik på Manuel kampagne, og klik derefter på Kom i gang
  5. Klik på Ny annoncegruppe i navigationen til venstre
  6. Klik på Målretning i navigationen til venstre
  7. Vælg Kom i kontakt med tidligere brugere under Målretningsstrategi
  8. Klik på Brug eksisterende liste ud for Besøgende på website
  9. Klik på Vælg til højre for den relevante liste og derefter på Tilføj valgte lister
  10. Vælg Budget og tidsplan, Optimering og levering og Annoncer, når du er færdig.
  11. Gennemgå dine oplysninger.
  12. Klik på Offentliggør

Du kan uploade eksisterende kunders e-mailadresser og mobilannonce-id'er (MAID'er) i en CSV-fil med én kolonne. Udelad eventuelle yderligere oplysninger, f.eks. navne, telefonnumre eller fysiske adresser.

Upload ikke kundelister, der:

  • Er baseret på brugeraktivitet fra en app eller et website på en iOS-enhed. Dette omfatter lister, der indeholder IDFA-data.
  • Rummer personer, der har fravalgt målrettet annoncering.

Vær opmærksom på, at den endelige målgruppeliste sandsynligvis vil være mindre end det samlede antal e-mailadresser eller mobilannonce-id'er (annonce-id'er til Android), du oprindeligt uploadede, eftersom vi matcher din kundeliste med personer på Pinterest.

Krav til kundelister

Inden du deler kundelister med os, skal du gennemgå dette afsnit samt vores Vilkår for annoncedata og Retningslinjer for annoncering, så du forstår vores krav og begrænsninger.

I forbindelse med Apples App Tracking Transparency Framework skal du være opmærksom på følgende krav til deling af kundelister:

  • Du må ikke sende Pinterest-kundelister, der er baseret på brugeraktivitet fra apps eller websites på iOS-enheder
  • Du må ikke sende Pinterest-oplysninger om personer, der har fravalgt, at sådanne data bruges til målrettede annonceringsformål

Formatér din kundeliste

Du kan bruge flere forskellige formater til at uploade din kundeliste:

  • E-mailfiler: Klartekst, SHA256, MD5-hashnøgle. Skal indeholde tegnet “@”.
  • MAID-filer: klartekst, SHA1, SHA256, MD5-hashnøgler. AAID'er (annonce-id'er til Android) skal være med små bogstaver. MAID'er (AAID'er) skal have formatet 8-4-4-4-12.

Opret en ny målgruppe ud fra kundeliste

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Målgrupper under Virksomhed
  4. Klik på Opret målgruppe.
  5. Vælg Kundeliste
  6. Angiv et målgruppenavn og en eventuel beskrivelse
  7. Klik på Vælg fil for at uploade din .csv-fil
  8. Klik på Opret.

Når du har oprettet din målgruppe, opdateres målgruppens størrelse på siden Målgrupper i Ads Manager inden for 24-48 timer. Hvis du vil slette en målgruppe, skal du klikke på papirkurven på målgruppesiden.

Hvis du ikke kan uploade din CSV, skyldes det sandsynligvis, at et af ovenstående krav ikke er opfyldt. Medtag ikke overskrifter, titler, tomme rækker eller tabulatorstop, der ombryder teksten.

Når din liste har opnået 100 matches, får den grøn status på målgruppesiden i Ads Manager, og du kan derefter bruge den pågældende målgruppe til din annonce. Hvis din liste har færre end 100 matches, har den rød status på målgruppesiden og kan ikke bruges. Du kan tilføje flere e-mails eller MAID'er (AAID'er) på den eksisterende liste for at øge chancen for at få yderligere matches. Følg redigeringsvejledningen nedenfor.

Rediger kundelister

Når du uploader din kundeliste til Pinterest, hashes den med det samme, og du kan hverken downloade eller få adgang til den igen. Du kan vælge at tilføje eller fjerne personer fra en eksisterende kundeliste eller erstatte en eksisterende kundeliste. Kundelister opdateres ikke automatisk, medmindre de har forbindelse til en CRM med vores Pinterest API-partnere. Hvis du vil slette en målgruppe på en kundeliste, skal du klikke på papirkurven på målgruppesiden.

Tilføj eller fjern personer på en eksisterende kundeliste

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Målgrupper under Virksomhed
  4. Vælg den relevante målgruppe på listen, og klik på Rediger i højre side under Handlinger
  5. Vælg Tilføj personer eller Fjern personer og derefter Vælg fil for at uploade en ny CSV-fil med de e-mails eller MAID'er (AAID'er), du vil tilføje eller fjerne
  6. Klik på Gem.

Når du har uploadet en målgruppe ud fra din kundeliste, kan du bruge den til at målrette dine kampagner.

Erstat en eksisterende kundeliste

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Målgrupper under Virksomhed
  4. Vælg den relevante målgruppe på listen, og klik på Rediger i højre side under Handlinger
  5. Vælg Erstat målgruppe og derefter Vælg fil for at uploade en ny CSV-fil med nye e-mails eller MAID'er (AAID'er) fra din computer
  6. Klik på Gem.

Når du har uploadet en målgruppe ud fra din kundeliste, kan du bruge den til at målrette dine kampagner.

Målret mod en eksisterende målgruppe ud fra kundeliste

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Opret kampagne under Opret
  4. Klik på Manuel kampagne, og klik derefter på Kom i gang
  5. Klik på Ny annoncegruppe i navigationen til venstre
  6. Klik på Målretning i navigationen til venstre
  7. Vælg Kom i kontakt med tidligere brugere eller Vælg dine egne under Målretningsstrategi
    • Kom i kontakt med tidligere brugere: Klik på Brug eksisterende liste ud for Kundelister under Målretning
    • Vælg dine egne: Klik på Brug eksisterende liste under Målretning
  8. Vælg Budget og tidsplan, Optimering og levering og Annoncer, når du er færdig.
  9. Gennemgå dine oplysninger.
  10. Klik på Offentliggør

Målretning ud fra engagement giver dig mulighed for at vise annoncer til kvalificerede målgrupper, som tidligere har interageret med dit indhold på Pinterest.

Typer af engagementsmålgrupper

Når du opretter en engagementsmålgruppe, kan du vælge mellem to typer:

  • Alt engagement: Opret en målgruppe med alle, der har engageret sig i dit indhold. Handlingerne kan være alt fra pinklik til udgående klik, gemte pins, kommentarer og videovisninger.
  • Optimalt engagement: Opret en målgruppe af personer, der er udvalgt på baggrund af målrettede handlinger som gemte pins og udgående klik, for at sikre dig de bedste resultater.


Bemærk: Handlinger, der bruges til at skabe engagementsmålgrupper, kan ændres, efterhånden som nye handlinger introduceres, eller eksisterende handlinger opdateres.

Kilder til engagementsmålgrupper

Når du har valgt typen af engagementsmålgruppe, kan du oprette engagementsmålgrupper baseret på interaktioner med bestemte pins, annoncer, kampagner eller kampagneformål.

Du kan kun vælge pins, der er offentliggjort af din virksomhedskonto, eller annoncer/kampagner, der er oprettet af din annoncekonto.

Hvis du har registreret din virksomheds website, kan du også vælge dit registrerede domæne. Brugere, der har engageret sig i pins (organiske) eller annoncer (betalte) fra dine registrerede domæner, inkluderes herefter i din engagementsmålgruppe.

Opret en ny engagementsmålgruppe

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Målgrupper under Virksomhed
  4. Klik på Opret målgruppe.
  5. Vælg Engagement
  6. Angiv et målgruppenavn og en eventuel beskrivelse
  7. Angiv typen af Engagementsmålgruppe ved at vælge Alt engagement eller Optimalt engagement
  8. Vælg kilden til dit engagement:
  9. Vælg dit registrerede domæne
  10. Klik på Opret.

Når du har oprettet din målgruppe, opdateres målgruppens størrelse på siden Målgrupper i Ads Manager inden for 24 timer. Når målgruppen er klar, kan du bruge den til at målrette annoncer eller oprette målgrupper med samme adfærd. Du sletter en engagementsmålgruppe ved at klikke på skraldespanden på siden Målgrupper.

Målret mod en eksisterende engagementsmålgruppe

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Opret kampagne under Opret
  4. Klik på Manuel kampagne, og klik derefter på Kom i gang
  5. Klik på Ny annoncegruppe i navigationen til venstre
  6. Klik på Målretning i navigationen til venstre
  7. Vælg Kom i kontakt med tidligere brugere under Målretningsstrategi
  8. Vælg Brug eksisterende liste ud for Engagement
  9. Klik på Vælg til højre for den relevante liste og derefter på Tilføj valgte lister
  10. Vælg Budget og tidsplan, Optimering og levering og Annoncer, når du er færdig.
  11. Gennemgå dine oplysninger.
  12. Klik på Offentliggør

Hvis du hverken vælger et id eller et registreret domæne, oprettes din engagementsmålgruppe ud fra alle, der har engageret sig i pins fra din konto.

Med målretningen Samme adfærd kan du nå ud til folk, der ligner en af dine eksisterende målgrupper. Du kan bruge Samme adfærd-målgrupper til at finde nye kunder, nye personer, der sandsynligvis vil beskæftige sig med dine pins, eller nye personer, der sandsynligvis vil besøge dit website, baseret på din kildemålgruppe. Du kan også oprette en ny og mere specificeret målgruppe baseret på en af dine eksisterende målgrupper. Kildemålgruppen vil ikke være en del af den nye målgruppe med samme adfærd.

Opret en ny målgruppe med samme adfærd

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Målgrupper under Virksomhed
  4. Klik på Opret målgruppe.
  5. Vælg Kunder med samme adfærd
  6. Angiv et målgruppenavn og en eventuel beskrivelse
  7. Vælg en kildemålgruppe på listen nedenfor
  8. Vælg det land, du vil målrette mod, under Land for samme adfærd
  9. Vælg den procentdel af din eksisterende målgruppe, du vil målrette mod, under Omfang for samme adfærd
  10. Klik på Opret.

Når du har oprettet din målgruppe, opdateres målgruppens størrelse på målgruppesiden i Ads Manager inden for 24 timer. Hvis kildemålgruppen også er ny, opdateres målgruppens størrelse inden for 72 timer. Hvis du vil slette en målgruppe, skal du klikke på papirkurven på målgruppesiden.

Målret mod en eksisterende målgruppe med samme adfærd

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Opret kampagne under Opret
  4. Klik på Manuel kampagne, og klik derefter på Kom i gang
  5. Klik på Ny annoncegruppe i navigationen til venstre
  6. Klik på Målretning i navigationen til venstre
  7. Vælg Find nye kunder under Målretningsstrategi
  8. Klik på Brug eksisterende liste ud for Kunder med samme adfærd
  9. Klik på Vælg til højre for den relevante liste og derefter på Tilføj valgte lister
  10. Vælg Budget og tidsplan, Optimering og levering og Annoncer, når du er færdig.
  11. Gennemgå dine oplysninger.
  12. Klik på Offentliggør

Målretning efter persona hjælper dig med at nå ud til specifikt tilpassede målgrupper på Pinterest. De pågældende målgrupper oprettes af salgsteamet på Pinterest på vegne af annoncører og består af lister over personer, der ikke er lette at nå ud til med målretning efter interesser og søgeord.

Målretning efter persona medtager flere signaler fra folks adfærd på Pinterest end målretning efter interesser, og vi har derfor nemmere ved at gruppere dem efter deres handlinger.

Bemærk: Persona-målgrupper kan kun bruges med formålene brandbevidsthed, videovisninger og overvejelse.

Sådan oprettes persona-målgrupper

Persona-målgrupper oprettes af salgsteamet hos Pinterest på vegne af annoncører. Det betyder, at du ikke behøver at oprette dem på samme måde som andre målgruppelister. Når du har oprettet en persona-målgruppe, kan du få adgang til dem på siden Målgrupper eller vælge dem til målretning i livekampagner.

Kontakt din account manager, hvis du vil vide mere om personaer.

Målret mod en eksisterende persona-målgruppe

  1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  3. Klik på Opret kampagne under Opret
  4. Klik på Manuel kampagne, og klik derefter på Kom i gang
  5. Klik på Ny annoncegruppe i navigationen til venstre
  6. Klik på Målretning i navigationen til venstre
  7. Vælg Vælg dine egne under Målretning
  8. Klik på Brug eksisterende liste under Målretning
    • Sørg for, at du har valgt Personaer under Tilføj en eksisterende målgruppeliste
  9. Klik på Vælg til højre for den relevante liste og derefter på Tilføj valgte lister
  10. Vælg Budget og tidsplan, Optimering og levering og Annoncer, når du er færdig
  11. Gennemgå dine oplysninger.
  12. Klik på Offentliggør
Målretning via tredjepartsdata

Bemærk, at målretning via tredjepartsdata i øjeblikket kun er tilgængeligt i USA.

I tillæg til de målretningsmuligheder, du finder på Pinterest, kan du bruge tredjepartsmålgrupper fra vores datapartner, Oracle Data Cloud (ODC), til at nå nye målgrupper.

Hvis du vælger at benytte målretning via tredjepartsdata, skal du være opmærksom på, at Pinterest automatisk håndterer de omkostninger, der er forbundet med målretning via tredjepartsdata, så vi sikrer, at du ikke opkræves mere end dit bud. Når du bruger tredjepartsmålretning, sænker vores system dit bud med højst 15 %, der skal dække dataomkostningerne. Hvis du vinder auktionen, bliver du opkrævet hammerslagsprisen, der dækker udgifterne til medier, samt den procentdel af hammerslagsprisen, som dækker dataomkostningerne.

Hvis du er interesseret i at høre mere om tredjepartsmålgrupper, kan du tage kontakt til en repræsentant fra Pinterests salgsafdeling.

Gennemgang af annonce

Når du sætter din kampagne i gang, gennemgår vi den for at sikre, at den overholder vores Retningslinjer for annoncering. Gennemgangen af kampagnen kan tage op til 24 timer.

Hvis målretningen for din kampagne strider mod vores Retningslinjer for annoncering, sender vi dig en besked i Ads Manager med oplysninger om, hvad du skal ændre, før vi kan godkende din annonce. Når den er godkendt, begynder vi at distribuere din annonce.

Se mere om målretning på Pinterest

Hvis du vil konfigurere flere forskellige slags målretning på Pinterest eller redigere din aktuelle kampagnemålretning, finder du flere oplysninger i vores artikel Oversigt over målretning.

End of Other articles Links
Har du brug for mere hjælp? Kontakt os
User feedback
Kunne du bruge artiklen?

collection_fields

Hvordan kan vi gøre artiklen bedre?