Alt om pins

Pinterest hjælper folk med at finde og gøre det, de er vilde med – alle de pins, du ser, er en idé, som nogen har gemt på Pinterest. En pin linker tilbage til det website, den kommer fra, så du kan få flere oplysninger – f.eks. hvordan du laver en madret, eller hvor du kan købe en bluse.

Du kan søge efter hvad som helst på Pinterest, og når du finder noget, du vil gemme til eget brug, klikker du på knappen Gem for at tilføje det på en af dine opslagstavler.

Du kan støde på forskellige typer pins på Pinterest:

  • Pins til salg: Produkter, som du kan købe direkte på Pinterest uden at forlade appen.
  • Udvalgte pins: Vi anbefaler sommetider pins til dig ud fra de opslagstavler, du opretter, de pins, du gemmer eller klikker på, og andre ting, du foretager dig på Pinterest. Hvis du ser en udvalgt pin, som du ikke er interesseret i: 
    • Klik på knappen med tre prikker for at skjule pinnen (på en mobilenhed skal du holde fingeren på pinnen og trykke på knappen med tre prikker).
    • Deltag i denne brugerundersøgelse, hvis du har lyst, for at fortælle os, hvad du synes. Så fjerner vi pinnen fra dit feed og bestræber os på at forbedre de pins, vi vælger til dig fremover. 
  • Sponsorerede pins: Virksomheder betaler for at få disse pins placeret der, hvor der er størst sandsynlighed for, at du lægger mærke til dem. De sponsorerede pins, du ser, er baseret på dine interesser og de ting, du foretager dig på Pinterest. Hvis du ikke kan lide en sponsoreret pin:
    • Klik på knappen med tre prikker for at skjule pinnen (på en mobilenhed skal du holde fingeren på pinnen og trykke på knappen med tre prikker).
    • Deltag i denne brugerundersøgelse, hvis du har lyst, for at fortælle os, hvad du synes.

Vi bruger din feedback til at vise mere interessante og relevante sponsorerede pins for dig fremover. 

Du kan også gemme ting, du finder rundt omkring på nettet, med Gem-knappen til din browser..