Almindelige spørgsmål fra virksomheder

Her er nogle almindelige spørgsmål, vi modtager fra virksomheder, der er begyndt at bruge Pinterest:

Hvordan gør jeg krav på et brugernavn?
Kan jeg knytte min Facebook-side til min konto?
Kan jeg have mere end én administrator af min konto?
Hvordan kan andre finde min virksomhed?
Hvorfor kan jeg ikke se mine pins i kategorier og søgninger?
Hvorfor er mit land ikke tilgængeligt i Ads Manager?
Hvis en af dine medarbejdere allerede har oprettet en konto med din virksomheds varemærke, skal du i første omgang se om du kan overtage det eller søge internt i din virksomhed efter kontooplysningerne. 
 
Hvis du ikke kan huske den e-mailadresse, der blev brugt til at oprette kontoen, kan du anmode om adgang til det varemærkede brugernavn på kontoen. Udfyld vores klageformular om varemærker, så vender vi tilbage til dig.
 
Hvis din anmodning er gyldig, får du ikke adgang til selve kontoen – du får bare mulighed for at bruge brugernavnet til en ny konto.
 
Når vi har godkendt din anmodning, kontakter vores team kontoens ejer for at give vedkommende besked. Hvis kontoens ejer ikke skriver tilbage til os, frigiver vi brugernavnet. Hvis ejeren vil beholde brugernavnet, gennemgår vi ejerens indsigelse for at vurdere, om vedkommende har et legitimt krav på det. 
 
Vi respekterer alle varemærkerettigheder. Vi forbeholder os ret til at opdatere, overføre eller permanent suspendere konti med brugernavne, navne på opslagstavler eller andet indhold, der vildleder eller overtræder enhver form for varemærkerettigheder.
 
Hvis du ikke ejer varemærket for det brugernavn, du ønsker at anvende, bør du vælge et andet. Når du tilføjer pins på Pinterest, vil andre kunne se dit firmanavn, ikke dit brugernavn. Din kontos brugernavn definerer udelukkende adressen på din profil (f.eks. pinterest.com/eksempelbrugernavn).
 

I øjeblikket kan du kun knytte en personlig Facebook-profil til din Pinterest-konto.
 
Du kan ikke oprette et link til eller logge på med en Facebook-erhvervside. Hvis Facebook tillader denne form for tilknytning i fremtiden, tilføjer vi den måske også i Pinterest. Hvis du vil fjerne linket til din personlige Facebook-profil fra din Pinterest-erhvervskonto, skal du bare klikke på din profilknap øverst til højre på værktøjslinjen, når du er logget på din erhvervskonto. Derefter skal du klikke på lynikonet og rulle til afsnittet Sociale netværk. Vælg *NEJ* for Log på med Facebook. Klik på Gem profil, når du er færdig.
 
Alternativt kan du lave opslag på din Facebook-erhvervsside, som indeholder din Pinterest-webadresse (pinterest.com/BRUGERNAVN), webadresser til opslagstavler eller webadresser til pins. 
 

I øjeblikket kan du kun have én e-mailadresse knyttet til din erhvervskonto.
 
Vi anbefaler, at du bruger en permanent e-mailadresse til din konto, f.eks. info@ditfirma.dk, for at sikre, at du til enhver tid kan få adgang til Pinterest. 
 

Folk kan finde din erhvervskonto ved at bruge vores søgefelt. 
 
Søg efter dit firmanavn, og klik derefter på 'Personer' for at se profilresultater.

Der kan gå op til fire dage, før din konto dukker op i søgninger. 
 
Måske bliver dine pins ikke vist i søgeresultater og kategorier, fordi vores pinnere opretter så mange pins. Vi kan ikke garantere, at dine pins bliver vist i søgninger og kategorier, men disse tip kan måske være en hjælp. 
 
  1. Kategoriser dine opslagstavler
  2. Lav en omhyggelig beskrivelse af dine pins og opslagstavler
  3. Du kan læse mere om søgestrategier på vores virksomhedsblog.


Sponsorerede pins kan i øjeblikket kun benyttes af virksomheder i følgende lande:

  • USA
  • Canada
  • Storbritannien
  • Irland
  • Australien
  • New Zealand

Det bliver snart muligt på flere markeder – følg med for at få oplysninger om dit land.

Tip og fejlfinding

Hvis du gerne vil give feedback om nogle af ​​disse funktioner, kan du gå til vores feedbackundersøgelse