Opret en HAR-fil til diagnosticering

Hvis du har problemer med at bruge Pinterest på nettet, kan det hjælpe vores supportteam, hvis du kan danne en HAR-fil og sende den til os. En HAR-fil indeholder ekstra oplysninger om de netværksanmodninger, der genereres i din browser, mens et problem forekommer. Det er lettere, end det lyder, og det hjælper os, fordi vi hurtigt kan få en forståelse af, hvad der foregår. Herunder kan du se, hvordan du opretter filen. Når filen er dannet, bedes du vedhæfte den til din e-mail om support. Vær opmærksom på, at HAR-filer indeholder følsomme data.

Sådan danner du en HAR-fil til Chrome:

  1. Åbn Google Chrome, og gå til den side, hvor problemet opstår.
  2. Vælg Chrome-menuen (de tre prikker øverst til højre) > Flere værktøjer > Udviklerværktøjer.
  3. Vælg fanen Network øverst i panelet.
  4. Se efter en rund knap med teksten Record øverst til venstre på fanen Network, og kontrollér, at den er rød. Hvis den er grå, skal du klikke på den én gang for at starte optagelsen.
  5. Markér afkrydsningsfeltet ud for Preserve log.
  6. Klik på knappen Clear (en cirkel med en streg igennem) for at rydde eventuelle logindgange fra fanen Network.
  7. Prøv at genskabe det problem, du havde, mens netværksanmodningerne optages.
  8. Når du har genskabt problemet, skal du højreklikke et sted i gitteret med netværksanmodninger, vælge Save as HAR with Content og gemme filen på computeren.
  9. Vedhæft filen til din e-mail til os, og send den, så vi kan se nærmere på den.

Sådan danner du en HAR-fil til Firefox:

  1. Kontrollér, at du bruger Firefox 41 eller en nyere version.
  2. Start udviklerværktøjerne i Firefox i tilstanden Network (klik på menuen øverst til højre > Webudvikler > Netværk, eller tryk på Ctrl-Skift-Q).
  3. Prøv at genskabe det problem, du havde.
  4. Gem optagelsen ved at højreklikke på gitteret og vælge "Save all as HAR".
  5. Vedhæft filen til din e-mail til os, og send den, så vi kan se nærmere på den.