Ændringer af vores vilkår for brug og persondatapolitik

Den 1. november 2016 opdaterede vi vores Vilkår for brug og Persondatapolitik. Hvis du fortsætter med at bruge Pinterest efter den 1. november 2016, fortæller du os, at de opdaterede Vilkår for brug og den opdaterede Persondatapolitik er i orden med dig, og at du har læst og accepteret begge dele. 

• Vilkår for brug
• Vilkår for virksomheder
• Persondatapolitik 

Hvad er den største ændring?

Hvis du bor uden for USA, får du leveret vores produkter og tjenester af Pinterest Europe Limited, en irsk virksomhed med domicil i Dublin. Men det er den samme Pinterest, du kender og elsker – det er bare vores officielle, internationale forgrening. Hvis du har spørgsmål om dine data, er Pinterest Europe Limited den datastyringsenhed, du bør kontakte. Adressen er Palmerstown House, 2nd Floor, Fenian Street, Dublin 2, Irland.

Hvis du bor i USA, leveres vores produkter og tjenester stadig af Pinterest, Inc, som har domicil i San Francisco, Californien. Pinterest, Inc er fortsat ansvarlig for dine data.

Hvilke andre ændringer er der?

Ud over vores Vilkår for brug og Persondatapolitik opdaterer vi også vores Cookiepolitik. Denne politik beskriver, hvordan, hvor og hvorfor Pinterest bruger cookies, og hvilke valgmuligheder du har i forhold til dem.

Hvorfor foretager I disse ændringer?

I takt med at Pinterest bliver en ægte global tjeneste, synes vi, at det var vigtigt at præcisere vores praksis med hensyn til data, og hvem der er ansvarlig for dine data.

Vil ændringerne påvirke den måde, jeg kan bruge Pinterest?

Overhovedet ikke – din Pinterest-oplevelse vil være den samme. Du vil kunne gøre alt det, som du kunne før.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke synes, at ændringerne er i orden?

Hvis du ikke er tilfreds med ændringerne, kan du lukke din konto. Hvis der er noget, du vil spørge om inden, er du velkommen til at kontakte os.

Husk, at hvis du fortsætter med at bruge Pinterest efter den 1. november 2016, fortæller du os, at de opdaterede Vilkår for brug og den opdaterede Persondatapolitik er i orden med dig, og at du har læst og accepteret begge dele.