Personer, du når ud til

Klik på Personer, du når ud til øverst i Pinterest Analytics for at analysere de personer, du når ud til.
 
På denne side kan du se oplysninger om de personer, der følger dine opslagstavler, har set dine pins eller har interageret med dit indhold på den ene eller anden måde.
 
Filtrer dine analyser: Brug datovælgeren til at se tendensen for engagementet over tid. Bemærk! Disse data er baseret på måneder, ikke dage. Du kan også bruge menuen Alle apps til at filtrere profildata efter enhed og menuen Alle målgrupper til at begrænse de viste data til dem, der følger dig.
 
Analysen af de personer, du når ud til, er inddelt i to sektioner: Demografi og Interesser.
 
Få mere at vide om, hvordan du kan bruge oplysningerne i Pinterest Analytics i praksis på vores blog for virksomheder

 

Demografi

I denne visning kan du se følgende:

  • Gns. seere pr. måned: Det gennemsnitlige antal brugere, som har set dine pins i løbet af de sidste 30 dage.
  • Gns. engagerede pr. måned: Det gennemsnitlige antal personer, der har brugt (gemt, klikket på, set i fuld størrelse) dine pins i løbet af en måned.

Du kan bruge datovælgeren til at se, hvordan engagementet udvikler sig over tid. Bemærk! Dataene er samlet for en måned, ikke en dag.

Du kan også se:

  • Land
  • Sprog (efter personens indstilling)
  • By
  • Køn

Tip! Når du ved, hvor personerne i din målgruppe er fra, hvilke sprog de taler, og hvilket køn de er, kan du bedre målrette dit indhold og finde på nye strategier til at få markedsført og gemt dine pins.

Interesser

I denne visning kan du se oplysninger om interesser, opslagstavler og varemærker. 

  • Interesser: Dette er et visuelt overblik over, hvad dine følgere går op i. Se, hvad din målgruppe synes om, og få nye ideer til pins og opslagstavler. Disse emner kan du bruge til at udvikle din indholdsstrategi, så du kan vise mere relevante ting for din målgruppe.
  • Opslagstavler: Dette er en samling af opslagstavler fra din målgruppe, og den kan indeholde mange af dine pins. Du kan se, hvordan din målgruppe organiserer dine ting og opfatter på dit brand. Brug dette til at oprette nye kategorier for opslagstavler for din egen profil og til brug i din markedsføring.
  • Virksomheder: Dette er andre Pinterest-virksomhedskonti, som din målgruppe følger. Når du kan se, hvad din målgruppe også interesserer sig for, kan du bedre målrette dine pins til deres interesser.