Der står "Beta" ud for Konverteringsindsigt. Vi arbejder nemlig stadig på Konverteringsindsigt for at give dig et så brugervenligt værktøj som muligt. Der kan være ting, der ændrer sig, inden vi er helt færdige med produktet.

Konverteringsindsigt er en rapporteringsside, der giver dig mulighed for at måle virkningen af såvel dine organiske som dine betalte pins på Pinterest i ét samlet betjeningspanel. Konverteringsindsigt kan benyttes af alle annoncører med funktionsdygtige Pinterest-tags.

Du kan finde annoncespecifikke målinger som annonceafkast (ROAS) og pris pr. handling (CPA) i betjeningspanelet Rapportering.

Adgang til Konverteringsindsigt

Visse målinger kan omfatte modellerede konverteringer. Vi bruger modellering i de tilfælde, hvor konverteringer ikke kan observeres og rapporteres direkte. Det hjælper os med at give dig et samlet overblik over dine kampagneresultater.

  • Log på din Pinterest-virksomhedskonto
  • Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
  • Under Analytics skal du vælge Konverteringsindsigt
  • Det ser ud til, at du benytter en mobilenhed. P.t. kan du kun få adgang til Konverteringsindsigt på en computer. Du kan se vejledningen ved at trykke på Web ovenfor.

    Det ser ud til, at du benytter en mobilenhed. P.t. kan du kun få adgang til Konverteringsindsigt på en computer. Du kan se vejledningen ved at trykke på Web ovenfor.

    Angiv dit konverteringsvindue

    Dit konverteringsvindue er det antal dage, der må gå, fra en bruger ser, engagerer sig i eller klikker på din pin, til vedkommende fuldfører en konverteringshandling som et sidebesøg, en betaling eller at lægge en vare i indkøbskurven på din website.

    Virksomheder, der sælger produkter, som kunderne ikke køber impulsivt og er længere tid om at beslutte sig for, bør vælge et længere konverteringsvindue.

    Vær opmærksom på følgende:

  • Dit konverteringsvindue er som standard indstillet til det samme som din rapporteringsindstilling under konverteringsindstillingerne i Ads Manager. Hvis din rapporteringsindstilling for konvertering er sat til et vindue på 60 dage, indstiller vi automatisk vinduet til det antal dage, der er tættest på 60, da et rapporteringsvindue på 60 dage ikke er tilgængeligt i Konverteringsindsigt.
  • Hvis du har flere annoncekonti i Ads Manager, viser Konverteringsindsigt ikke betalte målinger for en enkelt annoncekonto. Data i Konverteringsindsigt afspejler hele virksomhedskontoen.
  • Hvis du ikke har valgt et konverteringsvindue i Ads Manager, viser vi data for 1 dag efter visning, 30 dage efter engagement og 30 dage efter klik. Det vil sige, at du ser de konverteringer, der er foretaget én dag, efter nogen så din pin, og 30 dage efter nogen klikkede på eller på anden måde engagerede sig i din pin.
  • Du kan når som helst ændre konverteringsvinduet ved at klikke på pil ned under Konverteringsvindue i menuen til venstre.

    Hvis du f.eks. vil se de køb, der er foretaget, efter nogen har set, engageret sig i eller klikket på din pin inden for de sidste 30 dage, kan du vælge et konverteringsvindue på 30 dage efter visning, 30 dage efter engagement og 30 dage efter klik. På den måde kan du se, om folk foretager sig noget, efter de har set, klikket på eller på anden måde engageret sig i din pin.

    Hvis du klikker på Anvend som standardkonverteringsvindue for annoncørkontoen, gemmes dine indstillinger i Konverteringsindsigt i både Analytics og Ads Manager for den annoncørkonto, du er logget på.

    Se statistik ud fra typer af konverteringsindhold

    Klik på  pil ned ved siden af rullemenuen under Konverteringsindhold i navigationen til venstre for at se statistik baseret på, hvorvidt folk udelukkende interagerede med dit organiske indhold, dit betalte indhold eller begge typer på vejen mod konvertering. 

    Organisk konvertering: Personer interagerede udelukkende med dine organiske pins

    Betalt uassisteret: Personer interagerede udelukkende med dine annoncer

    Betalt assisteret: Personer interagerede både med annoncer og organiske pins

    Bemærk, at konverteringsstatistik fra personer, der interagerer med dine annoncer, inkluderer al downstreamaktivitet, der foregår på dine annoncer, også kendt som opnåede målinger.

    Filtrer dine data

    Du kan filtrere dine data ud fra:

  • Datointerval: Se statistik for trafik inden for en specifik periode. Den tidligst mulige dato er den 7. februar 2020, afhængigt af hvornår dit tag først blev installeret og fungerede ordentligt. Hvis du er Shopify-butik, afhænger det af, hvornår du integrerede Pinterest-appen.
  • Tilskrivelseshandling: Se statistik efter den type interaktion, der førte til en konvertering.
  • Registreret konto: Se statistik for pins, der har tilknytning til dine registrerede konti.
  • Enhed: Se statistik for de forskellige enheder, din trafik kommer fra.
  • Kilde: Se statistik for pins oprettet og gemt af dig og for pins oprettet og gemt af andre fra dine registrerede konti.
  • Format: Se statistik for de forskellige typer pins, din trafik kommer fra.
  • Inklusive gemte pins: Inkluder statistik for pins, du har gemt, og som ikke linker tilbage til nogen af dine registrerede domæner.
  • Se dine data på en graf eller tabel

    Du kan vælge, om du vil se dine data på en graf eller i en tabel. Grafen giver dig mulighed for at følge, hvordan din Pinterest-målgruppe konverterede i købsforløbet inden for dit valgte konverteringsvindue. Tabellen giver dig mulighed for at gøre det samme i et andet format. Den højeste måling i hver kolonne i tabellen fremhæves med grønt, så du ved, hvilken indholdstype og hvilke tilskrevne handlinger, der klarede sig bedst. Klik på ikonet med søjlediagrammet øverst til højre i din tabel for at se dine data på grafen, eller klik på listeikonet øverst til højre på din graf for at se dine data i en tabel. 

    Opdel dine data

    Klik på fanen Indholdstype over din graf eller tabel for at opdele dine data efter betalte og organiske konverteringer. Gennemgå Omsætning, SidebesøgFøj til indkøbskurv, Betalinger, Gennemsnitlig ordreværdi og Købere for at se, hvor mange konverteringer der genereres af betalt uassisteret indhold, betalt assisteret indhold og organisk indhold.

    Hvis f.eks. betalt assisteret indhold er den største kategori, betyder det, at både dine annoncer og organiske pins arbejder sammen om at skabe konverteringer.

    Klik på handlingsfanen Tilskrevet over din graf eller tabel for at opdele dine data efter eksponering, engagementer og klik.

    Se dine resultater over tid

    Klik på  pil ned ved siden af rullemenuen under Resultater over tid for at se målinger på grafen, og klik på det cirkelformede plusikon  for at sammenligne to målinger på grafen:

  • Omsætning: Samlet omsætning, der er påvirket af dine pins og annoncer
  • Betalinger: Antallet af betalinger, der stammer fra dine pins og annoncer
  • Gennemsnitlig ordreværdi: Den gennemsnitlige værdi for betalinger, der stammer fra dine pins og annoncer
  • Købere: Antallet af købere, der udspringer af interaktion med dine pins og annoncer
  • Sidebesøg: Det antal gange, nogen har besøgt dit website efter at have set dit indhold på Pinterest
  • Føj til indkøbskurv: Det antal gange, folk har føjet dine produkter til deres indkøbskurv efter at have interageret med dine pins
  • Eksponeringer: Det antal gange, dine pins har været på skærmen
  • Pinklik: Det samlede antal gange, folk har klikket på din pin og er ført til indhold på eller uden for Pinterest
  • Gange gemt: Det samlede antal gange, din pin er blevet gemt
  • Grafen giver dig mulighed for at sammenligne forskellige målinger inden for den samme tidsramme. Du kan eksempelvis sammenligne antallet af organiske betalinger med de betalte assisterede betalinger inden for den samme tidsramme.

    Du kan også opdele dine målinger efter tilskrevet handling, konverteringsindhold, registreret konto, enhed, format eller kilde ved at klikke på  pil ned pil ned ved siden af Opdel efter over grafen.

    Gå til Analytics, hvis du vil se alle målinger for eksponering, engagement og publikum.

    Gå til Rapportering, hvis du vil se annoncespecifikke målinger som annonceafkast (ROAS) og pris pr. handling (CPA).

    Se de mest konverterende pins

    Se de pins, der genererede flest konverteringer. Klik på  pil ned ud for rullemenuen under Mest konverterende pins for at sortere listen efter Betalinger, Sidebesøg, Føj til indkøbskurv, Eksponeringer, Pinklik eller Gemte.

    Det kan give dig en idé om, hvilke af de mest konverterende organiske pins du kan promovere for at øge dine konverteringer. Bemærk! Tabellen over pins med flest konverteringer viser den sidste pin, som en person interagerede med inden sit køb – ikke det specifikke produkt, som personen købte.

    Manglende data
  • Det tager os et par dage at oprette rapporten. Hvis du ikke ser nogen data, kan du kigge igen næste dag.
  • Dit tag fungerer muligvis ikke. Alle tags skal fungere på alle de annoncørkonti, der er knyttet til din virksomhedskonto. Du kan kun få data fra den dato, hvor dit tag fungerer korrekt, og fremefter. Bemærk, at det kan tage op til syv dage, før tag-fejl opdateres, efter de er rettet. Kontrollér, at dit Pinterest-tag fungerer korrekt.
  • Du kan kun se data fra og med den dag, hvor dit tag blev installeret korrekt, og hvis du er en Shopify-butik, er det fra og med den dag, du integrerede Pinterest-appen. Du kan ikke se data fra før denne dato.
  • Konverteringsindsigt stemmer ikke overens med annoncerapportering, fordi Konverteringsindsigt viser de samlede betalinger, som er påvirket af både dine organiske pins og af annoncer på virksomhedsniveau, ikke på annoncekontoniveau.

    Hvis du lægger konverteringsdata på flere annoncekonti sammen, giver det ikke samme resultat som dataene i Konverteringsindsigt, fordi:

    • Der er angivet forskellige konverteringsvinduer på forskellige annoncekonti
    • Konverteringsindsigt bruger en model, hvor sidste tryk tæller, og giver indsigt ud fra den sidste pin, en bruger beskæftigede sig med inden betalingen, uanset om det var en organisk pin eller en annonce.

    Data i Konverteringsindsigt svarer ikke til data fra tredjepartskilder som Google Analytics og Omniture, da de ikke kan se folks aktivitet på Pinterest, f.eks. det, som brugerne ser, og hvordan de beskæftiger sig med dine pins og annoncer.

    Disse platforme bruger som standard også den model, hvor sidste tryk tæller, og som betyder, at kun den sidste kilde, en bruger besøgte inden sit køb, krediteres.

    Eksempelvis kan en person se og beskæftige sig med din pin eller annonce på Pinterest uden at købe noget. En uge senere ser personen måske din annonce igen hos en anden udgiver eller en søgeplatform, hvilket fører til et websitebesøg og en konvertering. I dette tilfælde tildeler tredjepartskilderne 100 % kredit til den anden udgiver og tager ikke første visning eller engagement med pinnen eller annoncen på Pinterest i betragtning.

    End of Other articles Links
    Har du brug for mere hjælp? Kontakt os
    User feedback
    Kunne du bruge artiklen?

    collection_fields

    Hvordan kan vi gøre artiklen bedre?