Pinterest Analytics

Pinterest Analytics giver dig indblik i din samlede tilstedeværelse på Pinterest, så du kan se, hvilket indhold – både betalt og organisk – der vækker mest genklang på Pinterest.

Se dine resultater

Din indsigt fra Analytics kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger og tilpasse dit indhold. Du kan f.eks. vælge at optimere dit website til mobilenheder, hvis de fleste af dine eksponeringer stammer fra mobilenheder. Hvis en vare på dit website skaber meget trafik, kan du sikre dig, at den er på lager, at den optræder i flere pins, og at den er gemt på flere opslagstavler.

Videoanalyse

Mest populære pins og opslagstavler

Når du filtrerer dataene, vises dine mest populære pins og opslagstavler for det valgte filter. De mest populære pins og opslagstavler er de organiske eller betalte pins og opslagstavler, som folk har set eller beskæftiget sig mest med. 

De mest populære pins og opslagstavler er til en start sorteret efter flest eksponeringer. Klik på “Mest populære pins“ eller “Mest populære opslagstavler“ for at ændre filteret til engagementer, gemt, fuld størrelse eller linkklik. 

Målinger

Måling Definition
Eksponeringer Det samlede antal gange, dine pins er blevet vist
Engagementer Det samlede antal engagementer på dine pins. Dvs. gemt, vist fuld størrelse, linkklik og swipes på karruselkort.
Fuld størrelse Det samlede antal gange, folk har set din pin i fuld størrelse
Gemt Det samlede antal gange, folk har gemt dine pins på en opslagstavle
Linkklik Det samlede antal gange, folk har klikket på din pin og er blevet sendt videre til en destination på eller uden for Pinterest
Videovisninger Antallet af visninger i mindst 2 sekunder med 50 % af videoen synlig
Visningstid i gennemsnit Den gennemsnitlige tid, folk har brugt på at se din video
Gemt Det antal gange, folk har gemt din videopin på en opslagstavle
Linkklik-frekvens Antallet af klik på videopins, der fører til en destination på eller uden for Pinterest
95 % visning Det antal gange, mindst 95 % af din video er blevet set
Visningstid i alt Den totale visningstid i minutter for din video
Visning i 10 sekunder Det antal gange, mindst 10 sekunder af din video er blevet set

 

Filtre

Du kan anvende filtre til at få større indsigt i dine resultater:

  • Dato: Du kan se data fra 1. januar 2019 og fremefter.
  • Organisk indhold: Pins, der er oprettet eller gemt af dig på din profil. Pins, der er oprettet eller gemt af andre, og som fører til dit website eller din konto.
  • Betalt indhold: De pins, du har promoveret, herunder opnået aktivitet. Det betyder, at du kan blive ved med at opnå eksponeringer og engagementer fra pins, der er gemt fra tidligere kampagner, når folk gemmer dine pins på deres opslagstavler på Pinterest.
  • Kilde: Det, som folk på Pinterest gemmer fra dit verificerede website.

Filtrer dine data

Har du brug for mere hjælp?
Kontakt os