Du befinder dig i et land, hvor quiz-annoncer ikke er tilgængelige endnu. Se, hvor du kan bruge quiz-annoncer.  Få mere at vide
Oversigt

En quiz-annonce er et annonceformat med multiple choice-spørgsmål. Når folk interagerer med quiz-annoncer på Pinterest, modtager de et resultat eller en anbefaling fra annoncøren baseret på deres valg, hvilket kan være med til at etablere en personlig forbindelse til det aktuelle brand eller produkt.

Sådan fungerer quiz-annoncer

Quiz-annoncer kan kun benyttes på mobilenheder. Din quiz-annonce vises til folk på Pinterest, når de browser, søger efter og gemmer pins.

Quiz-annoncer indeholder tre hoveddele:

  • Titelpin: Kan være et billede i standardstørrelse (billedformatet 2:3) eller en video. Aktiver skal indeholde en titel og en beskrivelse, så din annonce vises de relevante steder. Når pinnen vises i startfeedet, har den en indbygget opfordring til at deltage i quizzen.
  • Spørgsmål og svar: to eller tre spørgsmål pr. annonce med op til tre svar på hvert spørgsmål. Du skal have det samme antal svar til alle spørgsmål.
  • Resultatpin: indeholder et billede, en titel, en beskrivelse og et udgående link. Du skal oprette samme antal resultatpins, som du har svarmuligheder i din quiz. Hvis der f.eks. er tre mulige svar på hvert spørgsmål, skal du bruge tre resultatpins.
  • Vær opmærksom på, at selvom din annonce ikke kan gemmes, kan resultater fra din quiz-annonce gemmes som pins.

    Sådan opretter du quiz-annoncer

    Du kan oprette pins til din quiz-annonce, inden du konfigurerer din kampagne, eller du kan oprette det hele på én gang via oprettelsesflowet i Ads Manager.

    Du skal oprette én titelpin og op til tre resultatpins. Du tilføjer dine spørgsmål og svar, når du konfigurerer din quiz-annonce i Ads Manager.

    Opret en titelpin

    Titelpinnen er det første kort i din quiz-annonce. Den vil fortsat være synlig, mens folk deltager i din quiz.

    1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto fra din computer.
    2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden.
    3. Under Opret skal du klikke på Opret pin.
    4. Klik på pil op, og vælg et billede eller en video.
    5. Tilføj en overskrift, en beskrivelse og et destinationslink.
      • Tip: Placer de vigtigste oplysninger øverst på din pin. Når nogen deltager i din quiz, dækker et tekstfelt den nederste tredjedel af din pin. Læs mere i vores Specifikationer for quiz-annoncer.
    6. Vælg en opslagstavle til din pin i rullemenuen øverst til højre på skærmen.
    7. Klik på Offentliggør.

    Opret en resultatpin

    Antallet af resultater skal matche din quiz. Hvis hvert spørgsmål i din quiz f.eks. har tre svar, bør du oprette tre mulige resultater.

    Du angiver selv, hvilke svar der fører til hvilke resultater, når du konfigurerer din quiz-annonce i Ads Manager. Hvis et svar fører til et uafgjort resultat, vil quiz-resultatet blive randomiseret.

    1. ​​Log på din Pinterest-virksomhedskonto fra din computer
    2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden.
    3. Under Opret skal du klikke på Opret pin.
    4. Klik på pil op i en cirkel, og vælg et billede.
      • Tip: Klik på plus øverst til venstre på skærmen for at uploade et billede mere. Det giver dig mulighed for at oprette flere resultatpins på samme tid.
    5. Tilføj en titel, en beskrivelse og et destinationslink til resultatsiden.
      • Bemærk! Pinnens titel og beskrivelse vil være synlige på resultatsiden.
    6. Klik på OK.
    7. Vælg en opslagstavle til din pin i rullemenuen øverst til højre på skærmen.
    8. Klik på Offentliggør
    1. Log på din Pinterest-virksomhedskonto fra din computer.
    2. Klik hamburgerikonet øverst til venstre på siden
    3. Klik på Opret kampagne under Opret
    4. Klik på Manuel kampagne, og klik derefter på Kom i gang
    5. Vælg Overvejelse eller Brandbevidsthed som kampagneformål.
      • Hvis du vælger Overvejelse, bør du optimere til pinklik. Dette formål fokuserer på engagement med din quiz og kan bidrage til at øge brandbevidstheden.
      • Hvis du vælger Brandbevidsthed, kan du optimere til både engagement og pris pr. eksponering, men frekvensen for færdiggjort quiz vil være betydeligt lavere.
    6. Angiv resten af dine kampagneoplysninger, og klik på Fortsæt.
    7. Angiv annoncegruppens navn, og vælg Produktgrupper, Målretning, Budget og tidsplan og Optimering og levering.
      • Bemærk: Vi anbefaler kraftigt, at du giver quiz-annoncer deres egen annoncegruppe for at sikre levering og forbrug.
    8. Try på Vælg pins under Annoncer for at vælge en eksisterende pin som titelpin, eller klik på Opret annonce for at uploade et nyt billede eller en ny video som titelpin.
    9. Vælg Quiz-annonce som annonceformat.
    10. Angiv Annoncenavn, Destinationsadresse og eventuelt Annoncens sporingsadresser.
    11. Klik på plusikonet for at tilføje spørgsmål og svar på din annonce.
      • Angiv et quiznavn, og brug rullemenuen til at vælge antallet af spørgsmål og svar i din quiz.
      • Udfyld dine spørgsmål og svar i de relevante felter.
      • Klik på blyantsikonet for at foretage ændringer (efter behov).
      • Klik på Afslut.
    12. Rul ned for at vælge resultatpins til hvert spørgsmål og svar (de kaldes Resultat A, Resultat B eller Resultat C).
      • Klik på Vælg pins for at vælge en eksisterende pin, eller Opret en pin for at uploade et nyt billede som pin.
    13. Klik på Forhåndsvis pin for at se, hvordan din annonce kommer til at se ud, inden den offentliggøres.
    14. Gennemgå dine oplysninger.
    15. Klik på Offentliggør.

    Når du offentliggør din kampagne, underkastes dine pins vores annoncegennemgang for at sikre, at de overholder vores Retningslinjer for annoncering.

    Mål resultater

    Du kan se målinger af dine quiz-annoncer på fanen Rapportering. Vi anbefaler, at du gennemgår målingerne regelmæssigt, så du kan følge med i din kampagnes resultater. Sådan ser du dem:

  • Gå til din quiz-annoncekampagne.
  • Klik på blyantsikonet  i højre side af skærmen.
  • Scroll ned til sektionen Engagement.
  • Vælg de målinger, du vil gennemgå.
  • Klik på Gem tabel.
  • Du kan se forskellige målinger af engagement, visninger, udgående klik, gemte pins, antal færdiggjorte quizzer og den samlede frekvens for færdiggørelse af quizzen.

    Se færdiggjorte resultater

    Du kan også se en opgørelse over gennemførte quizzer efter resultat (f.eks. hvor mange der har fået henholdsvis resultat A og resultat B). Følg nedenstående vejledning:

  • Klik på Annoncer øverst på skærmen
  • Vælg Inddeling efter målretning
  • Vælg Quizresultat
  • Tip og anbefalede fremgangsmåder
  • Vær opmærksom på grænser for antal tegn og sikre zoner, så du sørger for, at de vigtigste oplysninger i din annonce bliver set. Se vores særlige retningslinjer for quiz-annoncer.
  • Alle produkter, der vises i din annonce, skal matche det udgående link og føre direkte til en relevant side på dit website.
  • Prøv at opbygge dine quizresultater først. Når du har resultaterne for øje, kan det være lettere at oprette spørgsmål og svar, der passer til hvert resultat.
  • Overvej at bruge automatiske bud for at maksimere dine resultater. Læs mere om, hvordan du indstiller og redigerer dit bud.
  • End of Other articles Links
    Har du brug for mere hjælp? Kontakt os
    User feedback
    Kunne du bruge artiklen?

    collection_fields

    Hvordan kan vi gøre artiklen bedre?