Sådan fungerer distribution

Pinterest tager forskellige faktorer i betragtning, når pins distribueres til folk. Når andre ser din pin, kan de interagere med den på forskellige måder. Når brugere søger, gemmer og interagerer med din pin, bruger Pinterest oplysningerne om deres engagement til at bestemme, hvilket indhold det er mest relevant at dele med folk. Engagement drives af, hvad folk på Pinterest vil se, og det kan ændre sig med tiden.

Der er ikke nogen fastlagt engagementperiode for pins, så det kan ske, at en pin opnår engagement timer, dage, måneder eller endda år, efter den blev offentliggjort første gang. Engagementet for dine pins kan blive påvirket af sprog, placering, årstider, helligdage, formater og aktuelle trends. En helt ny pin får måske succes med det samme, og ældre, tidligere offentliggjorte pins kan pludselig stige i engagement.

Find årsagen til dårlige resultater

Dine resultater på Pinterest kan blive ringere med tiden. Det kan du ofte rette op på ved at følge vores anbefalede fremgangsmåder:

  • Inkluder gemte pins: Oversigtssiden i Analytics viser som standard kun data om offentliggjorte pins. Markér afkrydsningsfeltet ud for Inkluder gemte pins under Data for at inkludere statistik for dine gemte pins, som ikke linker til nogen af dine registrerede domæner.
  • Registrer dit website: Registrer dit website for at få adgang til analyser af de pins, du offentliggør fra dit website, og analyser af pins, som andre opretter ud fra dit website. Hvis du ikke registrerer og verificerer dit website, betragtes alt det indhold, du gemmer, som gemt indhold, og det kan du som udgangspunkt ikke se på siden Oversigt i Analytics.
  • Opret dine egne pins: Offentliggør dine egne pins med nyt indhold i stedet for at gemme andres pins fra Pinterest, hvis du vil se det i dine analysedata. Pinterest viser ikke længere som standard data fra både offentliggjorte og gemte pins i Analytics .
  • Opret kvalitetspins: Opret indhold med billeder eller videoer i høj kvalitet. Slørede eller forvrængede billeder og videoer gør det vanskeligt for andre at se din idé. Vi anbefaler formatforholdet 2:3 til billeder og videoer, der har en længde mellem 15 og 60 sekunder. 
  • Opret regelmæssigt: Opret pins ofte og regelmæssigt for at øge antallet af følgere og din rækkevidde. Sigt efter at oprette originalt indhold hver uge. Du kan planlægge pins til offentliggørelse op til to uger i forvejen.
  • Undgå at oprette dublerede pins: Lad være med at gemme de samme pins igen og igen eller uploade indhold, der allerede findes på Pinterest. Du risikerer, at det opfattes som spam, så du får din mulighed for at oprette pins blokeret i en periode. Hvis dit indhold er blevet uploadet af andre, kan du bruge Content Claiming Portal til at gøre krav på det.
  • Hvis du har status som butik, kan du også:

  • Gennemgå dit katalog: Sørg for, at dit katalog har de korrekte metadata til at distribuere dit indhold. Udfyld valgfri felter, der passer til dine produkter, i dit produktfeed for at nå ud til flere relevante pinnere. Pins med korrekt og udførlig information, som opdaterede lageroplysninger, Google-produktkategori og metadata med mange søgeord, opnår større distribution.
  • Optimer dine resultater

    Når du har styr på ovenstående, kan du optimere yderligere på dine resultater ved at følge nedenstående anbefalede fremgangsmåder:

  • Opret inspirerende indhold: De bedste pins på Pinterest har effektiv belysning, flotte rammer, aktiver i høj opløsning og stiliserede effekter og/eller tekst. Størstedelen af dit Pinterest-publikum er på deres mobiler, så det er bedst at oprette med et lodret billedformat.
  • Tilskynd dit publikum til at gemme dit indhold: Engager dit publikum ved at inkludere en opfordring til handling, så de gemmer og følger. Jo mere dine idéer gemmes, og din konto følges, jo mere vises dit indhold på Pinterest. Folk på Pinterest føler en større tilknytning til dit indhold, når du engagerer dig med kommentarer og bud.
  • Sæt dine pins ind i en kontekst: Når du skriver den rette tekst på dine pins, finder flere frem til dem. Tilføj beskrivelser, titler og links på dine pins, vælg en iøjnefaldende miniature til dine videoer, og gem dit indhold på relevante opslagstavler. Når du opretter pins, kan du også angive ingredienser og instruktioner og tagge relevante emner.
  • Brug billeder og videoer: Du kan nemt uploade billeder og videoer til Pinterest med vores værktøjer til offentliggørelse. Brug dine analyser og din pinstatistik til at se, hvad din målgruppe gemmer og engagerer sig i, så du kan oprette mere af samme slags.
  • Opret pins på din målgruppes sprog: Afhængigt af din placering og sproget i dit indhold kan dine pins blive distribueret forskelligt. Hvis du f.eks. vil nå ud til en fransktalende målgruppe, og dine pins er på engelsk, får du alt andet lige ikke et så stort engagement som med pins på fransk.
  • Opret populært indhold: Brug Pinterest Trends til at identificere de mest anvendte søgeudtryk, emner på vej frem og årstidsbestemte ændringer, så du kan oprette relevante pins. Du kan også finde populært indhold via søgefeltet og skabercentralen. Pins varer evigt på Pinterest, og relevante kvalitetspins kan dukke op igen og igen.
  • Tilføj Gem-knappen: Indsæt Gem-knappen på dit website, så folk kan gemme ting på Pinterest direkte fra dit website. Det giver endnu flere mulighed for at finde dit indhold.
  • Opret en annonce: Opret en annonce ud fra en pin for at distribuere den til en bredere og mere specifik målgruppe. Vælg et kampagneformål for at øge bevidstheden, antallet af klik til dit website eller dit salg.
  • Når du har oprettet dine pins, anbefaler vi følgende til at få indsigt i dine pins resultater:

  • Gennemgå dine resultater: Gennemgå statistikken for en individuel pin for at se, hvordan folk interagerer med den, eller kig på din oversigt i Analytics for at se de samlede resultater for dit indhold, f.eks. hvor ofte nogen gemmer eller klikker på det. Sørg for at markere afkrydsningsfeltet ud for Inkluder gemte pins for at inkludere statistik for dine gemte pins, som ikke linker til nogen af dine registrerede domæner.
  • Gennemgå Publikumsindsigt: Din Publikumsindsigt kan vise dig, hvilke af dine pins der vækker genklang hos dine følgere. Hvis du kan se, at din målgruppe har en forkærlighed for et bestemt emne eller format, kan du prøve at producere mere af den pågældende type indhold for at opmuntre til større engagement, særligt til at gemme mere.
  • Gennemgå Konverteringsindsigt: Brug betjeningspanelet Konverteringsindsigt til at se, hvilke af dine pins der giver det største antal konverteringer på Pinterest. Så kan du oprette mere af samme slags og promovere det indhold, der allerede får pinnere til at shoppe fra dit website.
  • Optimer dit indhold: Gennemgå tidligere offentliggjorte pins for at inkludere relevante søgeord i titler og beskrivelser af pins, opslagstavler og webadresser jf. vores anbefalede fremgangsmåder. Hvis du opretter nye pins, kan du tilføje emnetags under offentliggørelsen.
  • Hvis du har status som butik, kan du også:

  • Upload et katalog: Hvis du er en butik, kan du uploade et katalog med dine produkter og oprette produktgrupper, der kan promoveres i shoppingannoncer.
  • Ansøg om at blive verificeret butik: Programmet for verificerede butikker for onlineforhandlere hjælper folk på Pinterest med at finde og købe fra godkendte brands. Har du status som verificeret butik, kan dine pins blive vist organisk på Pinterests shoppingflader, hvor folk aktivt søger efter produkter på Pinterest.
  • End of Other articles Links
    Har du brug for mere hjælp? Kontakt os
    User feedback
    Kunne du bruge artiklen?

    collection_fields

    Hvordan kan vi gøre artiklen bedre?